Søndag den 26. januar med forfatter, salmedigter og kunstkender Lisbeth Smedegaard Andersen.

Lisbeth Smedegaard Andersen kommer til Øster Hornum søndag den 26. januar og fortæller om sin bog.

Ø. HORNUM: Man kender Lisbeth Smedegaard Andersen som salmedigter og forfatter og nu kan man glæde sig til hendes besøg i Øster Hornum ved kirkens Sognedag den 26. januar. 

Efter højmessen i kirken er der spisning i konfirmandhuset, hvorefter Lisbeth Smedegaard tager over og fortæller om sin bog: ”Skrædderen” – en historie om 1800-tallet”. 

Med udgangspunkt i Lisbeth Smedegaard Andersens egen oldefars historie tegnes et billede af en tid i Danmark, fuld af politiske og åndelige modsætninger.

Under Guldalderens tilsyneladende idylliske overflade forgik der en indædt kamp om de kristne og åndelige værdiers rolle i et samfund, der i stigende grad prægedes af naturvidenskabens landvindinger, og hvor også det gamle familiemønster var under forandring. Forsøgene på at orientere sig i en ny tid afspejlede sig i litteratur og kunst, men også i de enkelte menneskers liv. 

Foredraget handler altså om en tid, som er guldalder i litteratur, malerkunst og tænkning men politisk er krisetid, fordi Danmark havde mistet Norge i 1814 og problemerne med hertugdømmerne Slesvig-Holsten spidsede til (og endte med endnu et landetab i 1864). Som kuriosum kan nævnes, at ”skrædderen” syede for Søren Kierkegaard, hvis 200 års fødselsdag der netop fejres i 2013.

Kom og vær med til en god fortælling om ”Skrædderen” og få inspiration til at forstå den udvikling, som har fundet sted siden da i Danmark.

Se annonce.

 

 

 


e-max.it: your social media marketing partner