Nu er det igen tid til at forny sine lodsedler for det næste halve år, hvis man spiller i Varelotteriet.

STØVRING: Fornyelsen starter den 23. september, og skal man være med fra 1. trækning, skal lodsedler købes senest den 23. oktober hos Støvring Cykler.
Den samlede årlige gevinstpulje kan komme op på over 64 millioner gode danske skattefrie kroner, hvis man vælger at tilføje Varelotteriets nye tillægsspil, Xtra Chancen, til sit lodnummer.
Xtra Chancen er kort og godt en ekstra gevinstudtrækning, hvor der spilles om halvanden million kroner. Xtra Chancen udtrækkes i december (3. trækning) og koster 25 kr. - For at spille med på Xtra Chancen forudsætter det, at man har købt en lodseddel med 3. trækning.
Udover at man som spiller har store gevinstchancer, støtter man også samfundet, idet Varelotteriet hvert halve år donerer penge til landsdækkende sociale- og humanitære organisationer i Danmark – som eksempelvis, Rådet for Sikker Trafik, Det Kriminalpræventive Råd og Mødrehjælpen.


e-max.it: your social media marketing partner