Til højre kursusinstruktør i trædrejning, Knud Poulsen, sammen med Elmer Rask

STØVRING: Der var stort rykind, da Rebild Husflid lukkede dørene op for den årlige udstilling i Stubhuset i Støvring i weekenden. Udstillerne havde virkelig fået fremstillet  mange flotte ting, som man havde lavet i løbet af den forgangne sæson.
Træ-drejerne kunne vise de mange forskellige ting, som lysestager og vinbeholder,  og kniplerne havde bl.a. flotte bordløbere med. Møbelpolstrene kunne fremvise nogle meget flotte sofaer. Der var også et stort udvalg af smykker og glas.
Det var en meget tilfreds formand for Rebild Husflid, Gunner Pedersen, som kunne konstatere, at det igen i år havde været en succes. Han mente, at godt 700 havde fundet vej til Stubhuset de to dage.
Ved udstillingen blev én af instruktørerne, Anita Borup, kursusleder for knipling, hædret med 25 års undervisning i Husflidsskolen. Anita Borup begyndte i Øster Hornum Husflidsskole for derefter at være instruktør i Støvring Husflidsskole. Anita Borup fortsatte som instruktør i den nu sammenlagte husflidskole, Rebild Husflid.
Arne Asp fra bestyrelsen overrakte en kurv til Anita Borup, og udtrykte håb om, at hun vil fortsætte i Rebild Husflid i mange år endnu.


e-max.it: your social media marketing partner