- Onsdag, 22. september 2010


Det kommer til at summe af liv i haverne hos Alberte, Anne-Marie og Emil, to af tre heldige vindere i “Havens Dag”-konkurrencen hos Gug Anlæg & Planteskole A/S lørdag den 11 og søndag den 12. september.
Konkurrencen bestod af en skattejagt efter bogstaver gemt rundt i planteskolen. Sat sammen dannede bogstaverne ordet dyreliv, som også var temaet for årets “Havens Dag”. Her blev der sat fokus på alle de forskellige dyr, der findes i vore haver, deres betydning for planterne samt hvordan vi som haveejere kan tiltrække nyttigt dyreliv. Gevinsten i børnekonkurrencen var flotte fuglekasser.
Til at give liv de to dage var Pryd- og dværghønseklubben for Aalborg og Omegn mødt op med flotte eksemplarer af dværghøns og duer, som med deres gal og kurren tiltrak mange kunder. Hvis man gik glip af “Havens Dag” -arrangementet kan udstillingen af dværghøns stadig opleves, da planteskolen har fået lov at låne dværghønsene to uger endnu.

