- Tirsdag, 12. april 2016
Efter flere år på højt internationalt niveau, er racerkører Thomas Krebs blevet udvalgt til Reiter Young Stars talentprogram for 2016-sæsonen.

Programmet er et nyt koncept udviklet af det meget succesfulde tyske racing team, Reiter Engineering, i samarbejde med bil fabrikant KTM Sportscar, og motorsport organisator SRO. Unge talentfulde kørere skal konkurrere om hovedpræmien der tildeles vinderen i slutningen af sæsonen. Som en del af Reiter Young Stars, skal Thomas køre i en KTM X-BOW GT4 racerbil.
Europæisk GT4
Mesterskab
Reiter Young Stars (RYS) kører sammen med det Europæiske GT4 Mesterskab i fem løbs weekender, og besøger nogle af Europa’s største racerbaner. Der skal køres på Formel 1 banerne Monza (I), Spa Francorchamps (B) og Hungaroring (H), samt bybanen i Pau (F) og finaleløbet på Zandvoort (NL). Serien består af en blanding af sprint og langdistance løb.
Thomas skal køre i den nyudviklede KTM X-BOW GT4 racerbil, som blev præsenteret i begyndelsen af 2015.
Hver kører vil blive evalueret på en lang række aspekter i gennem sæsonen, for at score point til RYS mesterskabet.
Thomas Krebs skal allerede køre i den nye bil onsdag den 13. april, hvor den første test finder sted på Pannoniaring i Ungarn. Den officielle åbnings ceremoni og præsentation af Reiter Young Stars sker i Salzburg den 16. april, hvor yderligere detaljer vil blive afsløret. Hver KTM X-BOW GT4 bil vil blive tildelt et team på to kørere, to ingeniører, en marketing ansvarlig samt en hovedsponsor for hele sæsonen.
- Jeg er utroligt glad for at være blevet udvalgt til Reiter Young Stars talentprogram, det er en fantastisk mulighed for min fremtidige motorsport karriere. Jeg glæder mig til at få 2016 sæsonen startet, fortæller Thomas Krebs.

