Torsdag den 11. september afholdt Rebild Ungdomsskole i samarbejde med læreruddannelsen på UCN en fælles Demokratidag på Bavnebakkeskolen i Støvring.

Eleverne arbejdede ihærdigt for at løse de spændende opgaver.

Eleverne prøvede fire stationer med fire cases og opgaver.

STØVRING: Godt 260 elever fra 8. klassetrin fra kommunens skoler deltog i fælles arrangementet, hvor grundlov og demokrati var hovedemnerne.
Målet fra arrangørenes side var at sætte fokus på demokrati og grundloven, som i år kan fejre 165 års jubilæum.
De mange unge blev fordelt i grupper og prøvede dagen igennem fire stationer med forskellige cases og opgaver. De skulle bl.a. planlægge og gennemføre en demonstration og opleve, at blive frihedsberøvet og sat i ”futtog” af politiet.
På en anden station skulle midlerne prioriteres, så der kunne findes penge til at afholde VM i fodbold i Danmark.
Den tredje opgave lød på, at der skulle oprettes sider på de sociale medier for en politisk sag og den skulle præsenteres, så man fik så mange ”likes” som overhovedet muligt.
På en fjerde station skulle de unge prioritere deres indsats over for trusler fra f.eks. HIV, ebola, russisk fremmarch i Ukraine og IS (Islamisk Stat) i Irak i forsøget på at stabilisere verdensfreden.
Demokratidagen var en del af en Demokratiugen, som fredag afsluttedes med en fødselsdagsfest for grundloven med Dj og stand up i det nyindrettede Ungecenter Nord oven på biblioteket i Støvring.


e-max.it: your social media marketing partner