Smykket, der er knap fire cm bred, blev fundet i nærheden af Øster Hornum Kirke.

Udsmykning på stavkirken i Urnes, der har lagt navn til Urnes-stilen.

Ø. HORNUM: For et par år siden fandt amatørarkæolog René Skjødt et meget fint smykke fra vikingetiden på en mark i nærheden af Øster Hornum Kirke. Dette smykke er netop nu blevet udstillet på Nationalmuseet i København i en ny lille udstilling for ”udvalgte danefæ”, hvor de nyest indgåede markante arkæologiske fund ”fra den danske muld” bliver udstillet i en periode.
Smykket, i fagsproget en fibel, er i den såkaldte Urnesstil, der er en stilart opkaldt efter den norske stavkirke i Urnes ved Lustrafjorden i Vest-Norge. Urnesstilen er den sidste af vikingetidens stilarter, der kom til efter kristendommens indtog, men før den egentlige middelalders begyndelse i Norden. Den udvikledes i anden fjerdedel af 11. årh., og omkring tredje fjerdedel af 12. årh. havde den mistet sin betydning. Allerede fra første fjerdedel af 1100-tallet begyndte romansk stil at erstatte Urnesstilen. Denne datering sammenholdt med at man mener Øster Hornum Kirke er bygget omkring 1170 er meget tankevækkende - kan det tænkes at en kirkegænger i den netop opførte kirke har tabt smykket på vej til eller fra kirke en gang om-kring år 1200?
Det er blevet foreslået, at fiblernes form kunne være en slags emblem, der viste bærerens politiske tilhørsforhold, hvor dyret på fiblen skulle repræsentere kongen. Det kan også tolkes som et kristent symbol. Begge disse tolkninger kan bruges til at argumentere for, at det er en smykketype, der blev båret af mænd. Der var dog større tradition for, at kvinder gik med smykker, og dette taler for, at der er tale om kvindesmykker. Urnesfibler er den type genstand, dekoreret i Urnesstil, der er fundet flest eksemplarer af i Danmark.
Den mest almindelige form for Urnesfibel består af et dyr omgivet af slyngværk. Denne grundlæggende opbygning findes i adskillige forskellige udformninger. Nogle er unikke design, mens andre er blevet masseproduceret. Spænderne kan være fremstillet af forskellige metaller, men det mest udbredte er en kobberlegering med en form for overfladebehandling i form af blanchering. Sjældnere og mere eksklusivt findes fibler fremstillet af sølv, gerne ud-smykket med niello, som er et sort materiale, der indlægges i fordybninger i genstandens overflade. Der findes variationer på Urnesfiblernes standardmotiv. En stor gruppe der formentligt er blevet produceret omkring det nuværende Aalborg er mindre end de klassiske Ur-nesspænder og består af et dyr i en cirkel uden slyngværk. Det, der gør denne fibel, der er fundet ved Øster Hornum, helt speciel, er dels at den er legeret med guld, dels det helt speciel-le tredimensionelle udtryk, hvor slangens hoved kommer op i midten.