Peter A.G. gæstede Stubhuset.

STØVRING: Trods konkurrence fra et stort modeshow i byen samme aften og en lignende solokoncert i Stubhuset torsdagen forinden, var der fyldt godt op i salen, da Peter A.G. lagde vejen forbi Støvring på turen med ”Det scene show”. Et typisk ordspil fra en mand, der virkelig mestrer ordenes kunst og legen med disse.
Efter i en menneskealder at have kørt landevejene tynde med Gnags, hvor turen også har gået igennem Støvring, og hvor også han har lagt mærke til byens berømte butiksfacade med ”Cykler, Cigarer og Symaskiner”, har Peter AG kastet sig over en solo-karriere. En idé han fik i en drøm. Han skulle så ”bare lige” skrive nogle sange om, hvad han har lavet og oplevet gennem livet. Tilsyneladende ikke meget (og så dog alligevel) i barndomsbyen Skjern, hvor der – og her drog han en paral-lel til Støvring – ikke sker meget. Til gengæld er der begge steder ”skærpet opmærksomhed”, for når der sker noget, så bliver der lagt mærke til det.
I Skjern tjente han til sin første guitar som selvstændig erhvervsdrivende i vareudbringningsfirmaet ”Ekspres Peter”. Samtidig undskyldte han, at han måtte skuffe dem, der forventede ekvilibrisme på guitar. Han fortalte, han aldrig var blevet rigtig god på ét bestemt instrument, fordi han flere gange lige var blevet sat til at spille det, der lige manglede i bandet: Guitar, bas, keyboards osv. Han erklærede sig selv for at være en jævn guitarist – i øvrigt lidt undskyldt i kunstige knogler, der sætter ham ude af stand til ”det klimpren”. Det, med at være en jævn guitarist; dog habil og over gennemsnittet; må man give ham ret i. Til gengæld besidder han en ekvilibristisk energi og giver sig selv fuldt ud, så sveden ikke blot springer ham på panden i dråber, men flyder fra ham i spandevis.
Peter A.G. indledte sit show med at fortælle, han ville bruge lyset i sangene. I første sang skulle vi således forestille os, at det gyldne lys var en solstråle på et høloft, hvor man kunne se støvkornene danse i. Det blev dog ikke bogstaveligt, det med lyset – det forblev nemlig, som det var, men forestillingen om lyset skulle ske i fantasien. I det hele taget blev der spillet meget på fantasien, denne aften, når Peter A.G. malede sine musikalske billeder i noget, der kunne minde om en musikalsk billedbog. Han er virkelig fantastisk til at skabe indre forestillinger med sine tekster, og Peter A.G. er i anmelderens ører en stor poet.
Som nævnt er showet og den nyligt udkomne CD Peter A.G.’s første soloprojekt, og ind imellem virker han usikker på, hvordan vi som publikum vil modtage det. Flere gange henviser han til, at ” i andet sæt kommer de kendte sange, så glæd jer!” Han har dog ingen grund til at undskylde og være beskeden. Peter A.G. har lavet en række fine sange, han kan være rigtig godt bekendt. Til gengæld må man også sige, at der sker noget magisk med de gamle Gnags-sange, når A.G. fortolker dem solo med en guitar. Her kommer den store poesi i Gnags-numrene virkelig frem og til sin ret, og man får rigtigt ørerne op for de gode historier i de kendte sange. Og hvilke andre danske sangskrivere kan i øvrigt levere tekster indeholdende svært syngbare  ord som ”påmonteret”? Kun  Peter A.G.
Sceneshow i ”Det Scene Show” var der måske ikke meget af. Og så alligevel: Hvor kan man ellers opleve, hvordan et orkester lyder, når det ikke er der? Eller en sang kun akkompagneret af en rød klovnenæse? Eller kun en tamburin? Eller på en mundharpe, han ikke kunne nå? Til sidst var der da også en kasse med blinkende lamper som et gammelt, hjemmebygget lysshow. Og der var masser af indre show og oplevelser i Peter A.G.’s sange og tekster. Der er digte med musik, samt en enorm energi i fremførelserne af sangene. Så velkommen solo på den danske musikscene – bedre ”scent” end aldrig, Peter A.G.! Det var en stor oplevelse.
HL.