- Onsdag, 4. juni 2014

GULDBÆK: Den 14. juni 2014 er Guldbæk Festival tilbage i Guldbæk By.
”For at stå på en scene,
skal man jo kunne noget.
Man skal vise andre
mennesker, at man har noget på hjerte,
og at man er glad for det
man laver”
Klaus Thrane v/ Guldbæk Festival 2012
Festivalen kan præsentere et flot og varieret program, så publikum kan roligt se frem til en dag med store musik-
oplevelser. Souvenirs har takket ja til at åbne årets musikfestival med lidt musik og et par ord med på vejen til de unge musikere.
Dernæst er man stolte af, at kunne sende en lang række af dygtige, unge musikere på scenen, som giver publikum alt fra alt fra rock, pop, funk og rap/hiphop til unplugged - og man garanterer, at der bliver både kendte numre og nye kompositioner at nynne med på.
Dagen rundes af omkring kl. 20, hvor et af Aalborgs nye unge lovende navne går på scenen. R.Noor vandt i 2013 Songwriters Battle 2013 og blev dermed ”Årets Nordjyske Sangskriver”. Siden er R.Noor blevet en trio ,og der er kommet strøm på guitaren.
Gennem hele dagen bliver der rig mulighed for at nyde musikken, cafeens tilbud, hygge i teltet eller på bakken foran scenen og ikke mindst, har vi igen i år sikret, at der er masser af aktiviteter for de yngste, hvor rollespillerne fra A’kastin er klar til battle og Clip’n’Fun aktiviteter i børneteltet på bakken kan udfordre børnene.
Festivalen har gjort sig umage for at give både publikum og musikere på scenen en rigtig god oplevelse. Man har - med hjælp fra Landsbyrådet i Rebild - investeret i et stor festivaltelt.
Herfra serveres der øl, vand is og mad med mere, og fra den lille scene ”BalLaden” underholder solister/ duo’er mellem sceneomstillinger på store scene.
Festivalen er baseret på frivilligt arbejde og engagement primært fra borgere i Guldbæk, fra andre ildsjæle med tilknytning til festivalens arbejdsgruppe, de optrædende eller kulturmiljøet i Rebild. Således er f.eks. musikinstrumenterne udlånt fra Rebild Kulturskole.
Guldbæk Festival er støttet at Rebild Kulturråd og en række lokale annoncører, uden den hjælp var festivalen ikke mulig.

