Af: Af Dorthe Skjødt og Henrik Heindorff Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Indehaver af Krastrup Søgaard Gårdbutik, Lars Schou Andersen, håber, at rigtig mange har lyst til at lægge vejen forbi.

I weekenden den 24. og 25. november slår Krastrup Søgaard Gårdbutik dørene op for stort og festligt julemarked. Teltet bliver slået op på gårdspladsen, og kommer til at bugne af julelækkerier og specialiteter fra et bredt udvalg af handlende fra området. Her kan man blandt andet besøge standene fra Mad & Folk, Flettekonen, Terndrup Bageri, Himmerlands Dækrodsplanter og skovprodukter, juletræer og pyntegrønt, Glaspuster Anne Flohr, Vin og Vin, Aalborg, Bødkeriet v/Mads Christensen (trædrejer), Frugthaven, Karlsens Krydderier og Galleri Sunde. Desuden kan man købe kranse, julepynt, juledekorationer, kalenderlys, hjemmelavet konfekt samt et stort udvalg af diverse oste.
I gårdbutikken har man også fundet nogle ekstra gode juletilbud frem, så der er gode muligheder for at få fyldt fryser og køleskab op med julelækkerierne allerede nu.


e-max.it: your social media marketing partner