Smede- og håndværkerdag på Godthaab Hammerværk var en spændende oplevelse for hele familien.

Der var også mulighed for at gå en tur i de smukke omgivelser ved h ammerværket.

Der var gang i esserne og de gamle vandrevne maskiner.

GODTHAAB: Søndag den 11. september afholdt Godt-
haab Hammerværk den store årlige håndværketsdag, hvor der var mulighed for at opleve udøvelsen af en række gamle håndværk og håndarbejder.
I hammerværkets smedje var der ild i tre esser, og der blev vist både almindelig smedning og knivfremstilling med tilhørende knivudstilling. I løbet af dagen blev de vandkraftdrevne maskiner sat i gang og man kunne se hammerværkets forskellige pressere og hamre i funktion. Desuden kunne de mange besøgende opleve stande med trædrejning, stenhugning, knipling, bogbinding, træsnit, pilefletning, arbejde med smykker i glas og sten, sølvarbejde, bonsaidyrkning med tilhørende udstilling af skulpturer også i sten og metal, fremstilling af trælegetøj, middelalderens skomager og rebslageri.
Efter det historiske tilbageblik var der mulighed for at besøge caféen eller tage en vandretur i det smukke og nu fredede landskab omkring Hammerværket.
Alt i alt et godt og velbesøgt arrangement for hele familien, hvor historien om industrialiseringen af Danmark bliver meget nærværende.  
DS & HH.


e-max.it: your social media marketing partner