SULDRUP: Onsdag den 9. maj 2012 afholdt dagplejere og dagplejebørn i Sønderup og Suldrup den årlige dagplejedag. Det er en festdag, som afholdes på landsplan hvert år, hvor der arrangeres forskellige aktiviteter for dagplejebørnene.
Dagplejegrupperne Sønderup-basserne, Jætte-ungerne og Solsikkerne fejrede i år dagen i Stensbohallen i Suldrup, hvor de første morgenfriske børn og dagplejere ankom klokken seks. Senere på morgenen var der morgenmad, hvorefter dagens aktiviteter begyndte.
Der var mulighed for at afprøve motorikken på en stor aktivitetsbane, der var scooterrace, ansigtsmaling, sæbebobledans og meget mere. Hvis nogen trængte til lidt fred og ro, var der mulighed for det i et lille læsehjørne, med stille musik.
Til middag var der et stort tag-selv-bord, og derefter fik børnene en lille lur.
Om eftermiddagen var forældrene inviteret til kaffebord.
Sidst på eftermiddagen takkede børn og dagplejere af for en skøn og indholdsrig dag, fuld af gode oplevelser.
 


e-max.it: your social media marketing partner