- Onsdag, 5. marts 2014



SØNDERUP: Sønderup Gårddagpleje er netop blevet godkendt naturdagpleje og modtaget friluftsrådet ”grønne spirer” flag. For at modtage det grønne flag, er der en del kriterier dagplejen skal opfylde, f.eks. skal børnene være ude alle årets dage og på et ugentlig udflugt.
- For mig, er det vigtigt at børnene kommer ud hver dag, hvor man virkelig kan bruge sine sanser, styrke motorikken og få gode naturlige oplevelser, så det var helt naturligt at blive en del af de grønne spirer, udtaler dagplejer Trine Holm Nygaard.
Derudover viser undersøgelser, at børn, der opholder sig jævnligt i naturen, lever både sundere, har bedre motorik, er klogere, gladere og mere kreative, og mine dagplejebørn elsker det, og vil helst være ude fra de kommer til de skal hjem, tilføjer Trine Holm Nygaard.

