Af: Af Mette Andersen og Malene Jørgensen

”Naturbase med overnatning i Suldrups anlæg” er nu en realitet i Suldrup.

I den nordlige ende af anlægget er der bl.a shelters.

SULDRUP: Suldrup FDF har gennem de seneste år arbejdet målrettet med at finde finansiering til at få realiseret drømmen om at få udnyttet anlægget i Suldrup bedre. Drømmen fra kredsen har længe været at få nogle bedre udefaciliteter til FDF’erne, således at flere af kredsens aktiviteter kan foregå udendørs. I løbet af foråret er projektet ”Naturbase med overnatning i Suldrups anlæg” blevet en realitet og Suldrup FDF invitere til indvielse af faciliteterne lørdag den 31. maj.
Baggrunden for projektet er en stor tilgang af børn til kredsen, der de seneste 5 år er vokset fra 25 til 55 i alderen fra 5-18 år. Hermed er det eksisterende kredshus blevet udfordret i sin kapacitet.
Projektet ”Naturbase med overnatning i Suldrups Anlæg” består i sin helhed af en stor bålhytte, med mindre køkkenfaciliteter og adskillige bord-bænkesæt. Derudover er der blevet lavet yderligere en lejrplads i anlægges nordlige ende med tre shelters, bålsted, bordebænke-sæt samt muldtoilet.
Projektet har et samlet budget på 415.000 kr. og ud over støtte i form af adskillige timers frivilligt arbejde har projektet opnået støtte fra puljer og fonde.

En kreds i krise
På trods af de gode udendørsfaciliteter og den store tilgang af børn i Suldrup FDF er kredsen desværre i stor krise på grund af manglende frivillige voksne. På den seneste generalforsamling kunne det desværre konkluderes, at der både mangler frivillige til at tage del af bestyrelsesarbejdet, men også i arbejdet med børnene. Dermed skal der lyde et nødråb fra Suldrup FDF om at kredsen er lukningstruet, hvis ikke der snarest findes flere frivillige. Der indkaldes derfor til ekstraordinær generalforsamling torsdag den 12. juni i kredshuset


e-max.it: your social media marketing partner