- Mandag, 4. juni 2012

Mai Ho, Støvring.
Afdelingen Mad til mennesker, Erhvervsskolerne Aars, har netop afholdt svendeprøve for elever under uddannelse til ernæringsassistent.
Mai Ho, Støvring, ansat ved Gug Storkøkken/Aalborg Madservice, opnåede største anerkendelse honoreret med en sølvmedalje for arbejdet med udviklingen af mad til unge på en efterskole.
Mai Ho lagde i sit arbejde meget vægt på at præge de unge til en sund, bevidst livsstil, og hun valgte at inddrage de unge mest muligt i køkkenarbejdet, hvor de skulle lære at lave velsmagende, sund og lækker mad, men hvor eleverne også skulle indskærpes omhyggelig hygejnisk omgang med råvarerne.
I den mundtlige del af svendeprøven uddybede Mai Ho meget grundigt/detaljeret de hygiejniske krav til eleverne som arbejder i et køkken.

