Af: Tekst/foto: Thorkild Bækkelund

Ved ”Jazz i Støvrings” arrangement fredag aften i Stubhuset gav Uffe Steens trio en jazzkoncert der nærmest kan karrakteriseres som kammerjazz. Guitaristen Uffe Steen gav sammen med bassisten Thomas Sejten og trommeslageren Jesper Bo Knudsen publikum en uforglemmelig jazzoplevelse.

Publikum fik en uforglemmelig jazzoplevelse.

Uffe Steen.

STØVRING: Uffe Steen gav med sit alsidige guitarspil publikum et svar på, hvorfor han har medvirket ved indspilling af ca. 60 cd’er, indspillet sammen med kendte solister og orkestre.
Uffe Steen bevæger sig ubesværet mellem de forskellige stilarter, og i denne triosammenhæng får hans egen spillestil frit spil, til glæde for aftenens publikum.
Udover en række standarder, så oplevede man mange egen kompositioner, bl.a. Twangz, titelnummeret fra seneste egen udgivelse og Cold Duck. Afrikanske rytmer i Afro Pop og In the Rain Forest, som var en fire-oktavskomposition. Fantasimusik, som Uffe Steen karrakteriserede dette nummer fra scenen.
Af mere bluesprægede numre kan nævnes Lady Sunshine og Blue Rocking Chair.
Både ved start og slut af koncerten var der plads til jazzstandarderne bl.a. Have You Met Miss Jones, Miles Davises ”Solar” og Earl Garners ”Misty”. Ekstarnummeret var Uffes egen komposition Mc. Riff, spillet i et forrrygende tempo.
Fremhæves skal også bassisten Thomas Sejten og trommeslageren Jesper Bo Knudsen, specielt var bassen i flere numre lige så dominerende som guitaren med flere soli, der fik publikums koncentrerede opmærksomhed. Uden en opmærksom trommeslager ville alle disse anstrengelser have været nyttesløse, for det fine afdæmpede rytmespil var med til at fuldende helheden, men også her fik man solospil af allerhøjeste karat. Der var i programmet lovet original musik i grænselandet mellem jazz og blues, publikum fik endnu mere.
En stor oplevelse var også den måde musikerne indbyrdes kommunikerede og inspirerede hinanden på, bassisten virkede som han undertiden talte med sin bas, som om den var et levende individ.
Koncerten var en intens, intim og varm oplevelse, der giver ordet jazzklub en ekstra dimmension.


e-max.it: your social media marketing partner