Ø. HORNUM: På lørdag hejser Øster Hornum Idrætsforening flaget, når senior og Grand Old Boys tager hul på en ny sæson.
Førsteholdet er fortsat at finde i serie 3, mens andetholdet er tilbage i serie 6 efter et ikke vellykket besøg i serie 5.
Brians Winther er fortsat spillende cheftræner, men som noget nyt, får han hjælp på linjen af den nye assistenttræner klublegenden, Rune ”mangemål” Petersen. Rune Petersen får desuden til opgave at samle spillere til andetholdet. Jørgen Boldsen er igen holdleder for Grand Old Boys.
ØHI ser med spænding frem til den nye sæson. Især bliver det spændende at se, hvordan førsteholdet i serie 3 klarer sæson nummer to i rækken, bl.a. fordi  
kredsinddelingen har medført, at der blandt modstanderne er hold som ØHI aldrig tidligere har mødt, f.eks. Hersom/Bjerregrav og Purhus.


e-max.it: your social media marketing partner