Glimt fra en bridgeaften.

STØVRING: Nu starter en ny sæson i Støvring Bridgeklub, nemlig onsdag  den  2. september på Mastruplund.
Som opfølgning på drøftelserne ved generalforsamlingen om etik  ved bridgebordene, arrangeres der onsdag den 16. september et foredrag af H. K. Sørensen, som skulle blive både lærerigt og underholdende.  Kurset varer godt to timer, så man man komme til at spille bridge bagefter.
Ved nogle af de efterfølgende spilaftener, vil nogle af medlemmerne bruge godt  10 min. til at bringe nogle af de etiksituationer op, som man ofte har ved bordene.
Bridgeklubben  arrangerer et kursus i vinterhalvåret for nybegyndere, eller dem, der ønsker at få opfrisket deres bridgekundskaber. Det foregår onsdag aften på Karensmindeskolen. Klubben har en aftale med Birte Kjeldsen om, at hun vil undervise. Det bliver efter de nyeste spillemetoder -  Nordisk Standard og materialet, man får udleveret ved kurset, omfatter en bog med beskrivelser af spillene samt en cd man kan øve med m.v.  
Kunne man tænke sig at lære at spille bridge, så har man her den helt store mulighed.


e-max.it: your social media marketing partner