En solrig augustdag viste borgerne i Bysted kvaliteter, som understreger følgende: de mindre landsbyliv formår at skabe noget, som sikkert får mange i de støre byer til at drømme sig væk til et liv langt ude på landet. Til et sted, hvor idéer udvikles og bliver til virkelighed i kraft af det nære fælleskab, med indsats af lyst og engagement snarere end triviel pligt og økonomi, som mange efterhånden er blevet vant til at opleve, udgør vores primære motivation.

Vinderen af navnekonkurrencen Karen Marie foran skiltet på indvielsesdagen.

Det er sjovt at sidde i en entreprenørmaskine.

Den færdige cykelbane.

BYRSTED: Bysted Borgerforening har stået i spidsen for et projekt, som kan illustrere, hvad man kan få ved at vælge en mindre landsby som rammerne for sin tilværelse. Cykelbanen  er et projekt, som blev iværksat ud fra et ønske om at skabe gode vilkår for nogle af dem alle kan mødes om, nemlig børnene. Tankerne bag indebar en udvidelse af byens, i forvejen, flotte legeplads til også at inkludere en cykelbane komplet med trafikskilte af forskellig art. I trygge omgivelser skulle børnene have det sjovt og derudover mulighed for at lære at cykle sikkert som en del af deres leg.

Lokal- og kommunal-
samfund
Da ideen var udfærdiget søgte borgerforeningen midler ved Landbyrådet i Rebild Kommune. Landbyrådet er oprettet med erklæret hensigt til at støtte op om lokalsamfundene i kommunen, og forvalter desuden landbyernes projektpulje, hvorfra man kan søge midler netop til udvikling i de mindre bysamfund. Landsbyrådet godkendte cykelbaneprojektet og støttede finansielt, så arbejdet kunne påbegyndes.
Andre mindre landsbyer med velfungerende borgerforeninger og lokalsamfund kan opfordres til at gøre brug af puljen, hvis de ligger inde med en god ide, og ønsker bidrag til at iværksætte den. Lokale og kommunale fællesskaber udelukker ikke hinanden, men er væsensforskellige, og kan supplere hinanden på hver deres måde.

Samarbejde med
entreprenør
Da bevillingen var på plads, blev entreprenør Henrik Lykkegaard, med virksomhed i oplandet, kontaktet. Der blev indgået en god aftale, og dagen kom, hvor arbejdet skulle udføres. Professionel arbejdskraft og lokale hænder mødtes en dag i juni, hvor vejret var med dem, og hvor en arbejdsdag endnu engang blev samlingspunkt for byen.
Fra morgenstunden mødtes professionelle og borgere til fælles morgenbrød og kaffe på legepladsen, hvorefter arbejdet gik i gang. Ved middagstid blev der grillet pølser og serveret øl og vand til den trængende samlede arbejdskraft. Alt imedens skabte legende børn kulissen omkring, og de små var fascineret af gravemaskiner, som de, på forsvarlig vis, fik lov at opleve på nært hold.
Man fik undervejs fornemmelsen af, at et godt og effektivt arbejde blot var anledningen for at få en god dag sammen med hinanden. Men da arbejdet var udført, kunne man også tydeligt se et flot resultat. Dagen havde vist, hvordan lokalt engagement kan bidrage med en værdi, der handler om mere end arbejdsstyrke. Mon ikke alle gik hjem med en god fornemmelse den dag, professionelle såvel som naboer i Byrsted.

Indvielsen var en festdag
I ugerne op til indvielsen annoncerede borgerforeningen  en konkurrence med præmie til den, der kunne finde det bedste navn til cykel-/trafikbanen. Af de mange forslag blev vinderen endelig femårige Karen Marie, simpelthen med forslaget Cykelbanen. Foruden biografbilletter fik vinderen æren af at klippe det røde bånd over på indvielsesdagen til tonerne af Povl Kjøllers Min Cykel og boblevand til de voksne. Medens børnene hjulede af sted, var der nærmest markedsstemning med lejet hoppepude, pølsebod, pandekagestand samt kaffe, øl og vand. Borgerforeningens selskabstelt var slået op i tilfælde af uvejr, men solen skinnede fra en skyfri himmel, og mange valgte at sidde udenfor ved de opstillede borde og bænke. Humøret var højt, da dagen gik på hæld. Børn og voksne havde tilbragt gode timer sammen, ikke blot den lørdag men gennem hele processen fra ide til færdigt resultat.
Tilbage står Bysteds legeplads som et billede på, hvad man ofte kan finde især i en mindre landsby. Et mærkbart fællesskab i nærmiljøet, hvor vidt forskellige mennesker mødes, og hvor ”naboskab” er mere end en fælles opgang eller anonyme navne på postkasser, men som faktisk bebos af bekendte mennesker med egentlige relationer til hinanden.
I en tid, hvor samfundsdebatten ofte omhandler de mindre bysamfunds forfald, har projektet i Byrsted vist, at der findes andre perspektiver på, hvad det vil sige at bo i en landsby. Dette giver grobund for optimisme med henblik på fremtiden, men viser også, at konstruktive fællesskaber kan opstå udenfor de eksternt givne traditionelle institutioner, såsom skoler og idrætspladser. Mange mindre landsbyer har mistet disse naturlige strukturelle samlingspunkter, der førhen har været de naturlige arnesteder for fællesskab og udvikling. Der ligger en udfordring for landsbyerne uden skolerne og købmændene, men borgene i Byrsted viser, at man kan genopfinde sig selv, og at fællesskabet kan finde andre former at udfolde sig i.