Af: Af Dorthe Skjødt og Henrik Heindorff Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

14 af Rebilds Rigtige Mænd havde onsdag den 8. april opstartsmøde i Sundhedscentret på Mastruplundvej i Støvring.

14 seje fyre fra Rebild kommune vil være ”Rigtige Mænd” og er netop startet op i et 10 ugers forløb med fokus på kost og motion.

Lindy Aldahl fra Støvring fortalte om sin vej til at blive en ”Rigtig Mand” og om DR-serien i 6 afsnit, Rigtige Mænd, som han har deltaget i.

n STØVRING: De ”Rigtige Mænd” skal de næste 10 uger følge et forløb med madlavning, kostvejledning v/kostvejleder Margit Strauss Hansen og masser af motion i Rebild Bakker under kyndig vejledning af bevægelsesmedarbejder Kristina Leth Kristensen.
Lindy Aldahl, kendt fra TV-programmet Rigtige Mænd, var naturligvis indbudt til opstartsmødet for blandt andet at fortælle om sin vej til at blive en ”rigtig mand”. Lindy er ligeledes tilknyttet holdet af Rebilds Rigtige Mænd og vil træne med de seje gutter et par gange. Han har lovet at lave en rute til mændene med løb, forhindringer og styrketræning.
I ugerne, der kommer, mødes de 14 deltagere 10 gange hver tirsdag sidst på dagen i og omkring Skørping og Rebild bakker.
Tirsdag den 14. april vil dog foregå på Sundhedscentret, hvor deltagerne blandt andet vil få lavet konditest og fedtmåling.
De øvrige gange vil gå med at tonse rundt i skoven sammen med Kristina Leth Kristensen. Et par gange skal deltagerne ud på mountainbike og der vil i forløbet være madlavning 1-2 gange.
Efter sommerferien vil der blive et par opfølgningsgange med henblik på at holde de ”Rigtige Mænd” motiverede til eventuelt at deltage i Extreme Mandehørm i Aalborg i oktober.


e-max.it: your social media marketing partner