– for hele familien

Man kan bive klogere på legen med tråd og filt.

Foto: Bodil Tvedegaard

I rækken af aktivitetstilbud på Spillemands- Jagt og Skovbrugsmuseet i Rebild er der i dagene den 18. og 19. juli  mulighed for sammenspil med Rebildspillemænd. Tag dit instrument med og får en smagsprøve på himmerlandsk folkemusik.
I de følgende dage, den 21., 22. og 23. juli, handler det om Leg med Tråd og Filt. Her kan du flette dit eget armbånd, eller lære at kniple en lille stjerne.
25. og 26. juli afvikles  De Store Husflidsdage. Her er der arbejdende stande indenfor en lang række håndværk og husflidsfag. Prøv selv de gamle teknikker og vær med på retrobølgen med at skabe dine egne produkter. Spændende tombola og underholdning med Rebildspillemænd.
Værkstedsdagene slutter med en gang Bogbinding den 29.- 30.- og 31. juli. Her præsenteres faget, dets metoder og redskaber. Tag en bog med, der trænger til reparation. Kurset henvender sig både til børn og voksne.
Det er gratis at deltage i værkstedsdagene, men der skal betales for materialer. Til De Store Husflidsdage opkræves entre.
Velkommen til alle, børn og voksne, til nogle hyggelige og fornøjelige dage i sommerferien.  Se også museets  særudstillinger om Juelstruphornet og Egholm borgen. Museumsbutik og cafe er åben.


e-max.it: your social media marketing partner