Én af Støvring bys markante bygninger står for fald som led i opbygningen af det ny center midt i Støvring. Det drejer sig om den bygning på hjørnet af Hobrovej og Jernbanegade, hvor Brugsforeningen havde til huse fra 1897 til 1968. I den anledning har Lokalhistorisk Forening for den tidligere Støvring Kommune kigget lidt på Brugsforeningens historie i Støvring.

Brugsens facade ud mod Hobrovej 1960.

Støvring Brugsforenings nye bygning under opførelse 1897.

Nedbrydningen er i fuld gang.

I 1880’erne oprettedes overalt i landet et væld af foreninger, andelsmejerier, forsamlingshuse og brugsforeninger. Således også i Støvring, hvor en kreds af borgere, med folkene omkring den nyoprettede Støvring Højskole som en vigtig del, 10. maj 1888 stiftede Støvring og Omegns Brugsforening. Bestyrelsen bestod af gartner Ludvig Mosbæk, der var forretningsfører, Anders Lundsgaard, der blev betroet kassererfunktionen og højskoleforstander Kristen Østergaard, der var regnskabsfører. Foruden disse var Frederik Mortensen, N. C. Jensen, lærer Jens Mosbæk og højskoleforstanderinde Stine Østergaard med i styrelsen.
Til at begynde med havde foreningen ikke egne lokaler, men havde lager og uddeling af varer i gartner Ludvig Mosbæks frølager, det nuværende Mosbæks Allé 12. Det var styrelsesmedlemmerne, der stod for uddelingen af varer hver onsdag og lørdag fra klokken 7 til 9. Ludvig Mosbæk fik dog to kroner om måneden for at holde lokalet rent, men der var i den første tid ikke tale om at betale ham husleje.
Snart gik det så godt med forretningen, at der blev holdt åbent tre gange om ugen, og at der blev indkøbt fersk fisk til salg en gang om ugen. Sådan gik det slag i slag med at udvikle fore-tagendet, så man snart fik filialer i Sønderup og Haubro, solgte cement, tagpap og markfrø. I 1891 var medlemstallet oppe på 143, hvoraf de 35 var gårdmænd, 8 husmænd og 50 arbejdere og der var en omsætning på 63.304 kroner. For at betjene de mange kunder i landområdet fungerede mejeriet Elinelunds kuske ofte som bindeled, idet de modtog ”Brugsbogen” med bestillinger fra kunderne på landet og på næste mælketur bragte de bestilte varer. Andelsbevægelsens forskellige grene understøttede på denne uformelle måde hinanden.
Egnens købmænd var ikke så begejstrede for den nyopdukkede konkurrence, så de forsøgte på mange måder at stikke en kæp i hjulet. Købmændene truede for eksempel de grosserere, de handlede med, med boykot hvis de handlede med brugsforeningen. Noget af problemet løstes i første omgang ved at gartner Ludvig Mosbæk, der havde købmandsbevilling som frøhandler, købte ind til ”sig selv” og solgte videre til brugsforeningen.
Efterhånden blev brugsforeningsbevægelsen stærkere og etablerede Fællesforeningen, der byggede fabrikker til fremstilling af brugsernes egne varer og kunne købe ind fra andre virksomheder med videresalg til de enkelte brugsforeninger for øje.
I 1890 gik Mosbæk fallit med sin frøhandel og rejste til Amerika. Foreningen fortsatte dog i lokalerne på Mosbæks Alle. I 1892 døde højskoleforstanderinde  Sti-ne Østergaard, hvorefter højskoleforstander Kristen Østergaard valgte at rejse til Amerika. Herefter var højskolens stærke indflydelse på brugsforeningens virke borte, og bestyrelsen bestod nu, som i brugsfor-eninger flest, af de lokale gårdmænd. Samarbejdet mellem Støvring Højskole og brugsforeningen gik dog ikke i glemmebogen, idet højskolen i mange år havde en ”uddelerlinje”, hvor FDB’s medarbejdere fik uddannelse. Brugsforeningens omsætning voksede år for år, så lokalerne i det tidligere frølager blev snart for trange, og med den lidt afsides beliggenhed var be-styrelsen bange for at miste kunder til andre handlende, der først og fremmest slog sig ned i byens nye hovedstrøg, Jernbanegade.
Derfor købte man i 1897 byens mest centralt beliggende og dyreste grund, nemlig grunden overfor kroen i krydset mellem Jernbanegade og Hobrovej. Købsprisen var 1200 kroner. Det var en høj pris, der blev betalt. Andre grunde i byen blev på den tid handlet til 400-500 kroner. Bestyrelsen gik bevidst efter den dyre grund, da den havde byens suverænt bedste placering.
Nu skulle der bygges, og der skulle bygges fremsynet og med høj kvalitet. At bygningen og dens indretning var fremtidssikret ses af, at der ikke var brug for de store ombygninger i årene frem til 1968, hvor bygningen fraflyttedes til fordel for den ny forretning nord for bykernen, hvor den har til huse den dag i dag. En stor del af æren for den vellykkede indretning tilfalder den daværende formand for Støvring Brugs, højskoleforstander Frederik Voight, der senere blev en højt værdsat konsulent i FDB i sager om nybygninger og nyindretninger af butikker.
Bestyrelsen var klar over, at man må følge med tiden og helst være lidt foran konkurrenterne, hvis man vil holde liv i en forretning. Man var i sidste midten af 1960’erne klar over at den gamle bygning ikke længere levede op til tidens standard. I 1965 begyndte planlægningen af en nybygning med bedre udenomsplads. Generalforsamlingen i 1966 godkendte planerne for den ny forretning, og allerede i februar 1968 åbnede Støvring Brugs i de ny lokaler længere ude ad Hobrovej.