- Tirsdag, 1. maj 2012

Indehaver Karsten Nielsen kunne med tilfredshed konstatere, at der dagen igennem var stor søgning til Sumas Suldrup Maskinforretning A/S nye firmadomicil i Suldrup.

De mange kvadratmeter giver mulighed for større udstilling af maskiner.

Mange kiggede forbi til Åbent hus.

Mange kiggede forbi til Åbent hus.
SULDRUP: - At fraflytte de gamle lokaler, hvor forretningen har haft til huse i 72 år, var dog lidt vemodigt, fortæller indehaver Karsten Nielsen og fortsætter:
- Men udviklingen havde gjort, at byen var vokset tæt rundt omkring virksomheden, og efterhånden var pladsen blevet for trang og bygningerne for små til de store maskiner. Derfor er vi naturligvis glade for de nye faciliteter på Hjortholmvej, hvor vi har masser af plads, ca. 3800 kvadratmeter. Vi har således fået mulighed for at udvide alle afdelinger, så der er god plads til såvel butik og reservedelslager som værksted og udstillingshal.
- Med den nye beliggenhed, lidt uden for byen, er det noget lettere for landmændene at komme til og fra forretningen med deres maskiner, og for byboerne har vi nu mulighed for at fremvise et stort udvalg i græsslåmaskiner og andre maskiner til havearbejde, fortæller Karsten Nielsen. - Herudover har de nye rammer også givet plads til en decideret VVS-afdeling, og en medarbejder er netop nu ved at tage VVS-autorisation, så forretningen også må foretage nyinstallationer.
- I VVS-afdelingen er der specielt fokus på fyringsanlæg og solvarme, slutter Karsten Nielsen.
Åbningen af de nye faciliteter blev markeret med et Åbent Hus-arrangementet fredag den 27. april, og her fik både nye og gamle kunder mulighed for at se virksomhedens nye lokaliteter, nye traktorer og maskiner samt benytte sig af en lang række gode tilbud.
DS & HH.

