Vind 8.000 kr. i Lions Clubs Fjordlotteri. Det var situationen for en kvinde i Støvring sidste år, da hun købte et at Lions Club Rebilds skrabelodder til Fjordlotteriet. På den måde fik hun en tidlig julegave, da hun vandt hovedgevinsten i lotteriet.

Lions Club Rebild sælger også i år de populære skrabelodder. Det sker i samarbejde med spejderne og det lokale erhvervsliv. I år er den samlede præmiesum på 132.500 kr.
Klubbens præsident Klaus Märcher ser frem til at der i år er et endnu bedre salg end sidste år. - Det er nu tredje år, vi sælger Fjordlotteriet i Rebild kommune, og jeg fornemmer, at lotteriet er ved at blive mere kendt og en del af traditionen omkring lotterier og andet, der sælges op mod jul. Med Fjordlotteriet kan man lynhurtigt se om man har vundet og man kan få pengene i hånden eller købe nye lodder for gevinsten. Uanset hvad, gør man det med bevidstheden om, at man støtter et godt formål, udtaler Klaus Märcher.
Overskuddet går, som altid når Lions Club Rebild har aktiviteter, ubeskåret til humanitære formål hovedsageligt lokalt i Rebild Kommune. For eksempel har Lions Club Rebild igennem flere år støttet ”Skubberne” i Støvring med nye kørestole, Russerforeningen til støtte for russiske børnehjemsbørn, foreninger og institutioner i kommunen og ofre for ulykker i verden.

Hvem er Lions?
Lionsklubberne får sine midler ved pengegivende aktiviteter, og uddelingen af hjælp foregår altid gennem en lokal klub, på stedet hvor hjælpen udbetales. Det indebærer, at der knyttes mange bånd mellem klubberne, og organisationen er præget af mange og stærke venskaber, både i de lokalt og på tværs af klubber og landegrænser.


e-max.it: your social media marketing partner