Der blev knoklet selvom vejret ikke viste sig fra sin bedste side.

Vi har alle sammen prøvet at gå en tur i skoven, finde en myretue, skubbe lidt til den og opdage, hvor meget aktivitet, hvor meget sammenhold, hvor meget der knokles og hvor mange myrer der kan være på et sted - uden at gå i vejen for hinanden. 

Alle myrer har deres helt særlige plads i tuen og alles arbejde er lige vigtigt, for at bygge noget helt fantastisk op - et sted hvor de kan bo og et sted der fungerer. 

Sådan en aktivitet og travlhed, var at finde på Guldbæk Friskole og i børnehaven/vuggestuen Guldklumpen i Guldbæk, lørdag den 9. maj.

Dagen startede klokken 9.00 med en kop kaffe, mens arbejdsopgaver blev uddelt. Alle kompetencer blev udnyttet til det yderste og alle viste, at hvor der er vilje, er der vej.

Datoen har stået i kalenderen i lang tid og arbejdsgruppen har arbejdet hårdt, for at “opdage” alle de opgaver, der skulle varetages og ordnes. Opbakningen var stor - akkurat ligesom til alle de andre arrangementer der løber af stablen på friskolen og i Guldklumpen. På trods af at alle har nok og fritiden er sparsom, så trak forældre, personale og børn i arbejdstøjet og løftede i flok. 

Stikket til blandemaskinen blev sat i og sand og cement blev fyldt i i de rette mængder til det der skulle støbes. Udgåede træer blev trukket ud af skoven og gjort klar til at motorsaven kunne dele det i de rette størrelser til vores bålplads. Der blev luget ukrudt, der blev busk-ryddet, der blev gjort rent og malet. Et stort stykke af vores ude areal blev skærmet af, og indenfor båndet, blev der revet sten sammen og gjort klar til en ny græsplæne. Der blev lagt fliser omkring vores nye bygning. Alt dette blev gjort i fællesskab og med et sammenhold, man skal lede længe efter. 

På trods af at vejrguderne ikke helt var med på, at vi egentlig helst ville have haft tørvejr, så blev der arbejdet hårdt - trods regn og kølige vinde. En popcornmaskine blev rullet frem på terrassen og her blev børnekøen hurtigt lang. Alt imens der blev knoklet udenfor, blev der også knoklet i køkkenet, hvor der blev tilberedt en fantastisk middagsmad til alle de fremmødte. 

Nu kan det jo nemt komme til at lyde for rosenrødt og man får helt lyst til at tage violinerne frem og tænde et stearinlys, men hvis man havde været der, ville man have fået følelsen af at ingen ord kan være dækkende nok for hvor meget man når, når man arbejder i fællesskab og løfter i flok. 

Hvor er vi bare taknemmelige for de fantastiske forældre vi har.