- Onsdag, 22. september 2010

Siden marts måned har kræftramte og patienter, der tidligere har haft sygdommen, haft mulighed for at mødes i Motion og Café i salen ovenpå Støvring Svømmehal.
STØVRING: I marts måned startede Sund Rebild og Kræftens Bekæmpelse i Rebild et tilbud om motion og sociale aktiviteter for borgere i Rebild Kommune, som har eller har haft kræft. Tilbuddet er hver torsdag ,og motionsdelen ledes af en fysioterapeut, og den sociale del tager frivillige fra Kræftens Bekæmpelse, Rebild Lokalforening sig af. Tilbuddet giver den enkelte mulighed for at mødes med ligestillede og herigennem hente inspiration til en aktiv og sund hverdag, samtidig med at det er accepteret, at man undertiden er påvirket af sin sygdom.
Tilbuddet har nu været i gang i ét år, kun afbrudt af sommerferien og initiativtagerne har fået mange flotte tilkendegivelser og tilbagemeldinger fra brugerne om, at det er godt at komme i Motion og Café i Rebild Kommune. For at markere at tilbuddet er kommet godt i gang, indbydes alle borgere, som har eller har haft kræft, pårørende og andre interesserede til åbent hus i Motion og Café tirsdag den 28. september.
Så kom og hør hvad vi laver i Motion og Café og hvad deltagerne har fået ud af samværet. Der serveres en let anretning ved arrangementet

