Frank Skaarup med én af sine flotte falke.

Mændene nød en dejlig formiddag på Falkenborg i Ll. Sønderup.

SULDRUP: Onsdag den 9. september 2015 var Mandeklubben fra Himmerlandshave Ældrecenter på besøg hos falkoner Frank Skaarup i Ll. Sønderup. Vejret var flot, himlen høj og blå, som den kun kan være i september.
Frank Skaarup har godt 31 falke på sin dejlige gård, og det var en fornøjelse at se, hvordan han træner og arbejder med de flotte falke.
Han viste herrerne to landerfalke, som han lavede opvisning med. Resten af falkene er vandrefalke.
Frank Skaarup opdrætter falke, og fik sin første falk allerede som 11-årig dreng. I dag har han desuden opdræt af kyllinger til tårnuglernes overlevelse.
En falk kan flyve i vandret flyvning med en fart af 110 km i timen, og i dyk er der målt en fart på 443 km i timen! Det tager 5-8 dage til 3 uger med at træne en falk til at jage.
Jagt med falke er forbudt i Danmark og Sverige, men tilladt i Tyskland, England samt andre lande. Jagt med falke er blevet anerkendt flere steder, som den del af kulturarven.
En falk er fuld udvokset, når den er ca. 12 uger, og kan blive op til 25 år. De starter med at fælde fjer i marts/april, og har skiftet fjerdragt ca. december.
Mændene havde en dejlig formiddag med den største oplevelse, man kan få med ”vilde” fugle.
 


e-max.it: your social media marketing partner