- Onsdag, 26. november 2014

Holdet bestod af Yasmin Johansen Heien, Signe Krogh, Jacob Bundgaard og Jonas Topbjerg.
STØVRING: Som en del af den landsdækkende skoleskydningskonkurrence, har Støvring Skytteforening arrangeret den lokale konkurrence.
I løbet af fem onsdage og i idrætstimer, har godt 80 børn fra 5. klasser i klubbens område deltaget.
Blandt godt 250 hold fra hele Nordjylland kvalificerede 5.c på Bavnebakken sig til landsdelsfinalen i Østerild, lørdag den 22. november. Her deltog de 23 bedste hold, hvoraf de tre bedste gik videre til landsmesterskabet.
Desværre var holdet fra Støvring ikke blandt de tre hold, som gik videre til landsfinalen, men holdet forbedrede deres placering fra kvalifikationen og sluttede i top 10.

