Der var næsten udsolgt til den første film

SKØRPING: 86 havde købt billetter, da Seniorbiografen i Skørping i sidste uge indledte den nye sæson.
- I betragtning af, at der kun er 99 pladser i biografsalen, må man sige, at der var tæt på udsolgt, siger lederen Erling Junker Holst.
- Vores sæson former sig normalt på den måde, at der kommer 50-60 til den første film, og så stiger besøgstallet i takt med, at vejret bliver koldere og mørkere, og vi må til at lave ekstra forestillinger.
De 86 er faktisk det hidtil højeste antal gæster til den første film, så det lover godt for den kommende sæson, siger Erling Junker Holst.
De mange gæster så den nye, nordiske trhiller ”Kandidaterne”. Der var tale om en Danmarkspremiere. Faktisk havde filmen først premiere i landets biografer om aftenen, så gæsterne i Seniorbiografen om eftermiddagen var således de allerførste der så den.
Næste film i Seniorbiografen er ”Beginners”, som vises torsdag den 6. oktober.


e-max.it: your social media marketing partner