Efter en uheldig ERC-7 afdeling i Belgien, var Ulrik Linnemann og hans rallycrossteam igen i ilden i den forgangne weekend. Denne gang gjaldt det ottende afdeling, som blev kørt på Eurocircuit banen i Holland.
Teamets mekanikere havde gennemgået bilen fra top til tå, efter den hårde medfart i Belgien, og havde i den grad gjort deres arbejde på ganske fortrinlig vis. I hvert fald var Ulrik Linnemann og Peugeot-raceren at finde i top 10-listerne hele weekenden igennem.
Ulriks indledende heatplaceringer blev 4/9/3, og dette rakte til en plads i A-finalen med startspor fem. I A-finalen formåede nordjyden at kæmpe sig op på en flot andenplads, og indkasserede dermed 17 point.
- Vi er meget tilfredse med denne placering. Og det føles rigtig godt at være tilbage på podiet efter den mildest talt meget uheldige weekend i Belgien, fortæller Ulrik Linnemann.
- Niende afdeling af EM løber af stablen den 22. og 23. september i Finland. Banen i Finland kender vi  fra forrige års EM, så her skal det helst lykkes for os at placere os i den høje ende af tabellen, så vi kan holde fast i den nuværende 2. plads, slutter Ulrik Linnemann.


e-max.it: your social media marketing partner