- Tirsdag, 10. april 2012

Rikke Fruergaard havde ekstra travlt i anledningen af ”noah’s” 10 års fødselsdag.

De to piger deltog i konkurrencen om at have pyntet en cykel op til foråret. De havde valgt at pynte deres cykel rigtig flot med påskepynt og vandt derfor et gavekort på kr. 500,- til noah.

Her er den heldige vinder der trak ballonenen med de 100%. Pigen kunne derfor sammen med sin mor handle kvit og frit

Fredag kunne alle børn komme ind i forretningen og blive malet i ansigtet.
STØVRING “noah” i Jernbanegade i Støvring fejrede torsdag, fredag og lørdag 10 års fødselsdag med masser af sjove og spændende aktiviteter.
Torsdag var der skattejagt i butikken, og fredag kunne alle børn få malet ansigt, og der var kagemand og sodavand til alle.
Lørdag var der konkurrence om den flottest pyntede cykel, og vinderen vandt et gavekort på kr. 500.
Indehaver Rikke Fruer-gaard havde fundet ekstra gode tilbud frem, og desuden kunne man alle dage trække en ballon og spare penge på tøjkøbet i butikken.
Alle tre dage var der stor travlhed hos ”noah” og Rikke Fruergaard, som kan se tilbage på en rigtig god og festlig 10 års fødselsdag.
DS & HH.

