Onsdag den 17. juni var Mandeklubben på besøg hos Sønderup Landkøkken.

Dorthe og Gert Johansen fortalte om deres virksomhed, Sønderup Landkøkken.

Mændene nød kaffe med kringle til.

SØNDERUP: Mandeklubben blev taget godt imod af indehaverne Dorthe og Gert Johansen, som bød indenfor til kaffe og dejlig kringle -  noget mændene nød i fulde drag. Imens fortalte Dorthe og Gert Johansen om deres virksomhed, som siden starten i februar 2008 har vokset sig til ét af de største produktionskøkkener i Danmark.
Dorthe Johansen, der er udlært kok i Gatten i 1987, har i dag godt 60 ansatte samt 17 biler, der hver dag leverer mad ud til ca. 700 pensionister og 250-300 frokoster leveres til forskellige firmaer. Gert Johansen fortalte mændene, at der bliver omsat 1 ton kartofler om ugen.
Dorthe og Gert Johansen startede hele deres virke med forpagtning af Sønderup Forsamlingshus i 2007. Der har de fortsat forpagtningen, og har senest haft 300 veteran-motorcyklister forbi til mad inden de skulle videre.
En dejlig formiddag blev det til hos Sønderup Landkøkken.


e-max.it: your social media marketing partner