STØVRING: Tirsdag den 14. september blev udendørs sæsonen 2010 afsluttet i Støvring Motions Cykelklub. Klubben startede oprindeligt med at tilbyde spinning. Der tilbydes stadig spinning i vinterperioden, som i år vil foregå i Fitness World i Dannebrosgade i Aalborg. Som et nyt tiltag vil der fra i år være ekstra mulighed for at komme i form med virtuelle cykeltrænere til klubben. En virtuel cykeltræner er en anordning, hvor man kan træne bjergkørsel også selv om, man kører i Støvring.
Et eksempel kunne være bjerget Alpe d’Huez. Cykeltræneren afspiller en valgt rute og viser ruten eller vejen op af bjerget på en skærm samtidig med at en bremse lægger belastning på racercyklen, som er spændt op i en ramme. Det bliver ikke helt som at køre i bjergene, men næsten. Det giver i hvert fald sved på panden.


e-max.it: your social media marketing partner