- Tirsdag, 1. april 2014


STØVRING: Bavnebakkeskolens ledelse har sammen med skolebestyrelsen besluttet, at uge 14 og 15 er mobilfrie. Dette betyder, at eleverne enten skal lade telefonen blive hjemme eller aflevere den i starten af den første time. Forsøget er kommet i stand efter henvendelser fra såvel lærere som elever, der har ønske om at afprøve en mobilfri periode. Dette har blandt andet til formål:
At tale mere med hinanden og være sammen uden mobiltelefonen som forstyrrende/afbrydende element
At udfordre det sociale liv
At være mentalt tilstede hvor man fysisk er
At højne fokus på undervisningen
At højne fokus på kammeratskab
Skolebestyrelsen er naturligvis interesseret i, hvilken effekt de to mobilfrie uger på skolen har og projektet vil blive evalueret i såvel elevrådet, personalegruppen som i skolebestyrelsen.

