Morten Andersen- Elite kører: Her på vej ud af én af sektionerne.

Det sidste Trial løb inden sommerpausen, blev traditionen tro afholdt i Tandskov ved Silkeborg. Tandskov kan nærmest betegnes som et stort skovbeklædt hul. Det betyder normalt stejle opkørsler, og naturligvis også nedkørsler. Men I år havde arrangørerne valgt at lave det lidt anderledes. I stedet for kun at køre op og ned, skulle der i stedet køres en del på tværs. Det lyder måske meget banalt, og måske lidt let, men når skovbunden er dækket til med rødder, er der faktisk en del at kunne vælte på.
Heldigvis var det ikke noget der holdt Rebild TrialSports kørere tilbage. I Elite Klassen blev Morten Andersen nummer 2, og viser dermed virkeligt at han kan gnubbe skuldre med de bedste i Danmark.
I A klassen blev Kristian Jørgensen også nummer 2, og Kristian forsætter den gode formkurve han har haft igennem 2011. I Classic Klassen havde Michael Andersen også en rigtig god dag, da han sikrede sig Rebild TrialSports tredje 2 plads i løbet. Det næste løb der køres bliver først til august - nærmere bestemt 21 August. Det bliver lidt tættere på hjemmet, da det er Rebild TrialSport der skal afholde løbet i Stenstrup ved Hobro. Nu er der så lagt op til en lille sommerpause, hvor teknikkerne skal pudses af, således at der virkeligt kan hentes medaljer hjem, når der skal kæmpes på hjemmebane.                 


e-max.it: your social media marketing partner