STØVRING: Fredag den 22. marts gæster det succesfulde Second Line Jazzband fra Göteborg Stubhuset i Støvring for tredje gang. Det bliver et glædeligt genhør for de mange, der oplevede orkestret ved de tidligere forrygende koncerter, og formanden for ”Jazz i Støvring”, Thorkild Bækkelund, håber og tror, at endnu flere denne gang vil få en jazzoplevelse af allerhøjeste karat.
Second Line Jazzband blev startet i 1989 af seks teenagers i en musikskole i Göteborg, hvoraf fire af de oprindelige medlemmer stadig er at finde i orkesteret.
Orkestret består denne aften af Jesper Albrektsson, der udover at spille på trompet, tilfører orkestret en fanatisk vokalitet med sin karakteristiske sang, man skal lige kigge efter en ekstra gang, om det er en lys nordbo, der står på scenen.
På trækbasun og vokal orkestrets leder Niklas Carlsson. Her vil man komme til at opleve musik spændende fra Kid Ory, Bob Dylan, traditionel amerikansk musik, senest fortolkes et Bruce Springsteen-nummer over til svensk kirkemusik, fremført med en fantastisk jazzsound.
På saxofon vil Olof Skoog, som til tider paralyserer tilhørerne enten i et hæsblæsende tempo eller i følsomme ballader.
Kontrabassen håndteres af Per Bach, og banjoen af Anders Wasén.
Sidst ankomne i orkesteret er Johan Horner på trommer, som med sit spil har ændret sounden i orkesteret. Trommesoloer på op til fem minutter er ikke ualmindelige, og den ældre del af publikummet vil givet komme til at tænke på Gene Kruppa og Buddy Rich.
En årsag til bandets store popularitet skyldes sikkert musikernes store formåen til at skifte stilarter, repertoire og musikalske retninger under en koncert, og samtidig være tro mod den New Orleans-inspirerede stil bandet har.
Second Line Jazzband har gjort sig kendt som et fantastisk liveband, hvilket må skyldes den enorme glæde og intensitet, de spiller og møder publikum med. Derfor er bandet også mange steder blevet publikums favoritter, og har lavet publikums rekorder gang på gang.
Bandet turnerer meget, og har gennem årerne haft besøg af mange gæsteartister, så som Lillian & Tricia Boutté, Anti Sarpila, Orange Kellin, Roy Williams, Pauline Pierce, Phil Mason og Kenneth Arnström m.fl.
Der er de 23 år orkesteret har bestået udgivet 13 cd’ere, hvoraf de fleste vil være til at købe denne aften. Det seneste album udkom juni 2012, og hedder ”Get Out of Here”, man siger dog det modsatte: Come in Here this Evening!
Musikken lægger op til flittig brug af dansegulvet, og efter spisningen vil det sikkert være kærkomment.
Inden koncerten serveres der braiseret oksesteg med tilbehør og dessert, for de, der har købt spisebillet.
Bestyrelsen for ”Jazz i Støvring” ser frem til en fantastisk jazzaften i et fyldt Stubhus.


e-max.it: your social media marketing partner