- i anledning af Spil og syng Dansk Dagen 2014.

SULDRUP: Torsdag den 30. oktober indbyder Sønderup og Suldrup menighedsråd til sangaften i sognehuset, som der er tradition for at gøre 3-4 gange om året.
Men denne aften bliver lidt anderledes end de normale sangaftener, da kirkernes tema-kor for voksne også medvirker.
Præcis denne dag er valgt, fordi det er Spil og syng Dansk Dagen 2014, hvor bl.a. DR kun spiller dansk musik i radioen hele dagen, og der er over 1000 andre arrangementer rundt i hele Danmark.
I sognehuset vil man fejre dagen ved sammen at bevæge deltagerne gennem en lille del af den danske sangs historie fra de første overleverede folkeviser, og helt frem til de allernyeste danske sange, dog med Højskolesangbogen, som det faste holdepunkt.
Der skal både synges en masse fællessange, høre lidt om udviklingen i den danske sange, tema-koret vil synge nogle sange, og der vil som sædvanligt være tid til kaffe, brød og en hyggelig snak
 Kom og vær med.


e-max.it: your social media marketing partner