- Mandag, 18. april 2011

Sig farvel til det solide vintermad, og i stedet byd velkommen til fåret, med mad, varme, lys og solskin hos Nørlunds Gæstebud.
Der er intet som foråret med solens lune stråler ledsaget af de mange kulinariske forårsbebudere, som der kan trylles med i køkkenet. Det markeres hos Nørlunds Gæstebud, der lørdag den 30. april byder på en sanselig aften med forårsforkælelse i rigelige mængder.
Man har sagt farvel til den solide vintermad, og i stedet budt velkommen til mad med varme, lys og solskin. Blandt andet kan nævnes de første rabarbere og asparges, den unikke stenbiderrogn og de mange friske fisk fra havene omkring os samt østers og blåmuslinger fra Limfjorden.
- Vi sammensætter menuen i sidste øjeblik ud fra hvilke råvarer der er bedst lige op til. Så jeg kan ikke røbe, hvad der kommer på tallerknerne, men jeg kan love massevis af forår, fortæller Martin Knudsen, indehaver af Nørlunds Gæstebud.
- Der bliver tale om en eksklusiv 4-retters menu, der er ledsaget af vine udvalgt af husets vintjener.
- Arrangementet markerer også overgangen til forår og sommer, hvor vi har rigtigt dejligt travlt. Vi har for nylig rejst teltet i slotshaven, og udover massevis af arrangementer for private og virksomheder, byder vi også på en lang række åbne arrangementer. Efter forårsmiddagen er næste arrangement en pinsefrokost, slutter Martin Knudsen.
Se annonce.

