Margit Dodensig flankeret de tre nuværende ejere af Tandlægehuset, tandlægerne Kenneth S. Svendsen, Martin Bagger og Mette H. Flyvbjerg.

Mange var med til at festliggøre dagen.

Margit Dodensig fik overrakt Den Kongelige Belønningsmedalje, og skal således til audiens i kongehuset.

STØVRING: I sommervejret fredag den 3. juli blev der holdt reception i Tandlægehuset på Bavnebakken i Støvring.
Efter 50 år som klinikassistent og receptionist i Tandlægehuset stoppede Margit Dodensig, og der blev i den anledning holdt reception i klinikken og i haven omkring huset.
Margit Dodensig blev overrakt Den Kongelige Belønningsmedalje for de 50 års tro tjeneste i Tandlægehuset og inviteredes til audiens i kongehuset.
I årenes løb har Margit budt mange tusinde patienter velkommen i Tandlægehuset. Mange af disse – unge som gamle – var mødt op for at være med til at fejre den særlige dag i Tandlægehuset. Også Tandlægehusets tidligere medejere, Jørgen Havkrog, Jørgen Myrup og Jens Harbo, kom forbi og var med til at festliggøre dagen.
Det blev en dag med mange tilbageblik og morsomme anekdoter fra årene der er gået.
Langt over 100 gæster nød en dejlig sommereftermiddag i Tandlægehusets have.


e-max.it: your social media marketing partner