7. klasserne fra Suldrup Skole, Bavnebakkeskolen og Karensminde-skolen dystede i Skovdalen.

Tirsdag den 31. august dannede Skovdalen i Aalborg en smuk og perfekt ramme om det traditionelle mesterskab i atletik for 7. klasserne i den gamle Støvring Kommune.
Igen i år blev der fra morgenstunden dystet i en lang række discipliner såsom boldkast, spydkast kuglestød, længdespring, højdespring, 80 m løb og 800 m løb. Eleverne fra Karensmindeskolen Suldrup Skole og Bavnebakkeskolen havde en utrolig god og spændende atletikdag, hvor der blev knyttet mange nye kontakter på tværs af skolerne.  Mindre vigtigt var det, at det blev 7.a fra Karensmindeskolen, der blev den samlede vinder af stævnet, mens 7.a fra Bavnebakkeskolen snuppede andenpladsen. Alt i alt et godt og sportsligt arrangement i smukt sensommervejr, som såvel elever som lærere kan være tilfredse med.
DS & HH


e-max.it: your social media marketing partner