- Fredag, 11. december 2015

For første gang afholdes Luciaoptog i Sørup kirke.
SØRUP: For første gang kan Sørups beboere opleve deres eget Luciaoptog til Sørup kirkes adventsgudstjeneste - og så på selve Luciadag.
Kirke- og kulturmedarbejder, Rikke Winkler, har i år stået for Luciapigerne.
Pigerne har øvet i lang tid op til, og de vil synge tre små sange, bl.a. Nu tændes tusind julelys, som Sissel Kyrkjebø fik sunget ind i den danske julesangstradition. Så der er noget at glæde sig til.
Efterfølgende er der et lille traktement ved Sørup menighedsråd.
Kom og vær med, når tusmørket sænker sig over Sørup kirke og lysene tændes i optog i gennem kirken.

