I forbindelse med den store biografdag, var der mulighed for at spise frokost i Seniorbiografen, og det benyttede et halv hundrede sig af.

Alle var i højt humør.

SKØRPING: Seniorbiografen i Skørping havde i sidste uge sin største dag nogensinde. Næsten 300 var i biografen for at se filmene om Svend Auken og Dirch Passer. ”Svend” blev vist om formiddagen, og ”Dirch” om eftermiddagen, endda hele to gange.
De fleste af gæsterne så kun den ene film, fordi de havde set den anden. Men der var dog en del, som kom til at tilbringe hele dagen i biografen, fordi de ville se begge film. Blandt andet af hensyn til disse gæster havde Seniorbiografen arrangeret frokostbuffet i middagspausen. Før filmen om ”Svend” blev vist, var der morgenbuffet, og i forbindelse med filmen om ”Dirch” var der kaffebord. Så de frivillige i Seniorbiografen havde en travl dag, men både hos dem og gæsterne var humøret højt.
Næste film i Seniorbiografen er ”Samme dag næste år”, som vises torsdag den 27. oktober. Det er et romantisk drama med Anne Hathaway og Jim Sturgess i hoedrollerne. Filmen er instrueret af Lone Scherfig, som vandt danskernes hjerte med filmen ”Italiensk for begyndere”.


e-max.it: your social media marketing partner