Fredag aften den 22. februar havde Stubhuset besøg af to formidable kunstnere, der inviterede os ind i blues-genrens ”blå verden”.

Hans Thessink – født i Holland og bosiddende i Østrig, når ikke han lige er i Danmark og Knud Møller – født og bosiddende i Hedensted.
Begge formår de – hver især – at levere en unik musikalsk oplevelse, og sammen skaber de en meget nærværende og intim koncert.
Publikum er inviteret ”indenfor i privaten” og stemningen er afslappet, fortrolig og varm.
Hans Thessinks dybe og klare baryton leverer en perfekt vokal til de ballader og sange, der på bedste fortællende vis tager os med på en rejse i hvert eneste nummer.
Som oplæg til mange af numrene er der muntre historier og anekdoter – fortalt af Thessink på sin egen lune facon – med en ydmyg og smilende Knud Møller ved sin side. Et far-søn-tema holder dialogen kørende – sønnen har velopdragent ”øvet” sig hjemmefra og leverer et flot arbejde på sin guitar – improviserende og altid i et meget harmonisk samspil med faderen…
Vi fik i alt 18 numre denne aften – en række at Hans Thessinks egne udgivelser, men også ”lånte” numre, der har sat sig præg på blues-scenen gennem årerne.
I første set fik vi – ”A Man with a Broken Heart” efterfulgt af ”Deamons” – (og så var Knud varmet op!) – herefter lidt mere tempo i nummeret ”Crazy About Love”.
Hans Thessinks karriere startede dengang, der knap fandtes kassetter og man måtte ned og finde ”en skive” i den lokale pladeforretning. Blues fandtes knapt i Europa – så Thessink erhvervede sig en plade med Dixieland fra New Orleans – egentlig jazz, men med enkelte numre, der smagte af blues. Herfra fik vi denne aften én af de få blues-numre i mol: ”Blues and Ballads”. Så blev steel-guitaren fundet frem til det næste Tom Waits nummer: ”Down in the Hole” – herefter fulgte ”Build Myself a Home”, hvor Knud fik lov til at vise sine helt sublime evner på en guitar – imponerende improvisationer, der overrasker og fascinerer sit publikum.
Sidste nummer før pausen inviterede publikum til fællessang på omkvædet – ”Slow Train” og der var fine harmonier at høre i lokalet – som Thessink bemærkede: ”Fine Støvring-harmonier!”
Efter pausen (hvor Knud igen var blevet bedt om at øve sig) – lagde duoen ud med ”Old Man Trouble” – dernæst ”Tears Are Rolling”, vel nok aftenens mest afdæmpede nummer – stille, fint og stort. ”Sail Away” – en rigtig kærlighedssang fandt vej – efterfulgt af  ”Walking the Dog”, hvor Knud lod ”The Fingers Do the Talking” på sin guitars strenge – i en introvert stil, der generelt kendetegner ham – med lukkede øjne – fokuseret og  dedikeret til musikken.
Thessink har spillet med mange kendte kunstnere gennem sin karriere og én af dem, som han flere gange har åbnet en koncert for  - er Johnny Cash, derfor bød aftenen naturligvis også på ét af Johnnys numre: ”Wayfaring stranger” –
Jamen – så nåede vi til aftenens absolutte højdepunkt efter undertegnedes mening – tonerne fra ét af Rolling Stones’ kendte numre – sikke en lyd og hvilken akustisk udgave af Keith Richards toner – sublimt, sublimt – koncerten kunne absolut ikke stoppe her – publikum ville have mere. Og vi fik det – som Thessink udtrykte det: ”Begejstringen i Støvring har ingen grænser!!” – så inden vi slap taget i Hans og Knud – blev det til ”Sympathy for the Devil” – Stones-klassiker leveret af ”Knud er Gud” og Thessinks helt unikke, dybe og fortryllende vokal.
Sluttelig fik vi ”Will the Circle be Unbroken” – der med fællessang og festival-stemning blev en grande finale på en særlig blå fredag.