- Onsdag, 23. februar 2011
Hjerteforeningen i Rebild inviterer alle, der har lyst til at deltage i en god travetur rundt om St. Økssø og til et sundt vinterbad med ”Søens Folk”.
Sidste år stod Hjerteforeningen for et arrangement, hvor Dannie Druehyld førte over hundrede mennesker rundt i Rebild Bakker og ned til Ravnkilde.
I år vil Sussi Handberg, der er helårsbader og arbejder med rehabilitering i Hjerteforeningen tage alle fremmødte med på den smukke travetur omkring St. Økssø.
Her vil vi se nærmere på den store naturgenopretning i den sydlige og vestlige del af søen.
Efter gåturen er der styrkende vinterbadning i St. Økssø og varme i saunaen efter det kolde gys.
Hjerteforeningen vil sørge for kaffe/te og en lille en til halsen.
Ingen er naturligvis tvunget til at vinterbade; men har du lyst til at prøve, så husk at tage et håndklæde med, men du kan også bare se på.
Se annoncen.

