- Tirsdag, 17. april 2012

Kreaturerne venter på at blive lukket ud!
SULDRUP: Buske og træer kan være træge til at springe ud, nogle først henne i maj måned - og studenterne springer først ud i juni.
Men allerede på søndag springer de økologiske kreaturer ud, når stalddøren bliver åbnet, og kreaturerne efter en lang vinterperiode indendørs i stalden, får mulighed for at springe ud i den friske forårsluft og få afløb for noget af deres forårskådhed på de vidtstrakte kløvergræsmarker.
Her i området sker det bl.a. i Brunholm ved Suldrup, hvor de økologiske stude bliver lukket ud.
Brunholm Gårdbutik, der har et bredt udvalg af økologiske kødprodukter, er åben, og i dagens anledning kan man købe kaffe og hjemmebagte boller.
Her har hele familien mulighed for at opleve eet af årets højdepunkter på et hyggeligt, økologisk landbrug.

