Mette Fugl:
Fra koncepterne
280 sider, 275 kroner
Politikens Forlag

Mette Fugl var i årtier en førende og kendt dansk journalist i Danmarsk Radio. Først som reporter på TV-avisen, senere – og det meste af tiden – som europæisk korrespont for samme avis med udgangspunkt i bopælen i Bruxelles.
Nu er hun stoppet, lidt i utide forstår man, og hun er flyttet hjem – på en gang tilfreds og stærkt utilfreds. Tilfreds med endelig at være tættere på den familie, hun altid har haft for lidt tid til – og utilfreds med tingenes tilstand i den journalistiske verden, hvor alt ifølge Fugl kører efter koncepter og efter firkantede management-principper.
Man kan indvende, at hun med sin stjernestatus det meste af tiden nok har fået sin vilje, og derfor ikke har grund til den helt store omgang brok, men alligevel har hun interessante pointer. Mette Fugl skriver godt og stilsikkert om sine meninger, om de steder, hun har boet eller besøgt som omkringfarende reporter – bl.a. Bagdad, Srbenica og Haiti - og om hvad hun elsker eller har elsket. Herunder såmænd sangeren og forfatteren Leonard Cohen. Så på den måde er det lidt til enhver i erindringerne fra den skrappe tv-dame.
 
Henrik Quortrup:
Q
360 sider, 300 kroner
People´s Press

Lad det være sagt med det samme: Der står ikke meget om Se og Hør-skandalen i denne bog. Det vil sige: den er selvfølgelig nævnt, og det er også den direkte eller indirekte årsag til dette erindringsværk fra en midaldrende journalist, men nogen form for skyld eller medansvar for den vel nok største danske skandale i 2014, tager han ikke.
Forfatteren er Henrik Quortrup, ramsaltet politisk reporter på adskillige medier, som midtvejs i karrieren pludselig gik over til et blad, som han indrømmer selv aldrig at have læst i.
Årene på det billedrige kendis-ugeblad fylder en del i bogen, der på en omvendt facon kommer til at fremstå som en slags frikendelse af Quortrup, der nok altid er gået efter det personlige, det dramatiske, det magtafgørende i sin reporter-virksomhed på dagbladene samt TV2, men altså ikke er nær så slem, som alt det med tys-tys-kilden på Se og Hør antyder.
Det ændrer alt sammen ikke ved, at Quortrup skriver godt om sig selv, han har også en slags selvironi, men der er også barske karakteristikker af med- og modspillere. Og så er der fine anekdoter og analyser fra magtens og den politiske journalistisk indercirkler gennem de seneste godt 25 år.
Der er virkelige sket en udvikling i den periode. Engang eksisterede spindoktorer ikke, og det var svært at gennemskue det politiske spil. I dag er intet overladt til tilfældighederne. Selv de mindst markeringer kommer under mediernes nådesløse lup. Det betyder i den verden, at alle tror at alle lyver – eller i hvert fald, at magthaverne i virkeligheden mener noget andet, end det, de siger. Mens man er nødt til at tro, at Quortrup i denne bog har skrevet sandheden.