- og mange detaljer omkring løbet er på plads. Det er allerede nu muligt at tilmelde sig løbet - som 63 løbere allerede har gjort.

Lindy Aldahl løber selv med på 5 km ruten.

Overskuddet fra Sildeløbet 2015 vil blive doneret til velgørenhed. Guldgåsen har i 2015 valgt, at oveskuddet skal bruges til at give 2 unge mennesker - med særlige behov - en oplevelse udover det sædvanlige!
Guldgåsen vil derfor sponsorere deltagelse i en handicaplejr for et fysisk handicappet, ungt menneske og vedkommendes hjælper. Ligesom det er planen at sponsorere et togt på Skonnerten Marilyn Anne for et ungt menneske, som har haft det svært, og som derfor har brug for en god og positiv oplevelse.
Ruterne i 2015 er de samme som i 2014. Det kan løbes 5 km, 10 km eller en halv maraton. Disse ruter er DAF-opmålte.
Sidste år introducerede Guldgæssene en ny rute for Sildeløbets deltagere – nemlig ”Trilleturen”. Man gentager i år succes’en med ”Trilleturen”.
Trilleturen er en rute, der er velegnet til børnefamilier med eller uden barnevogne/klapvogne samt alle andre, der gerne vil ud og nyde naturen og motionere en kort rute på 1,5 km.
På ruten er der indlagt forskellige aktiviteter, som man kan muntre sig med undervejs. Der er ikke tidsmåling på ruten. Det handler blot om at gennemføre og nyde turen.
Når ruten er gennemført, er der vand, frugt og chokolade til alle Trilleturens deltagere
Løbsstarter af Sildeløbet 2015 er en kendis af format. Realitystjernen Lindy Aldahl har nemlig lovet, at han kommer og skyder løbene i gang. Lindy er kendt fra DR’s reality-serie om Rigtige mænd.
Lindy vil selv løbe med på Sildeløbets  5 km rute, efter han har skudt løbet i gang.
Løbsområdet vil i 2015 blive udvidet. På græsområdet for enden af bygningen med Nibehallen, vil der i år blive rejst et stort telt, hvor der bl.a. vil være præmieoverrækkelse og mulighed for hyggeligt samvær. Ved at tage dette areal i brug håber man at skabe en god sammenhæng mellem start- og målområde og omklædnings- og toilet faciliteter.


e-max.it: your social media marketing partner