Af: Af Dorthe Skjødt og Henrik Heindorff Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Nils Fanøe (th) har overtaget Nissan Støvring og virksomhedens mangeårige mekaniker Torben Nielsen er stadigvæk ansat på værkstedet. Ved overdragelsen har virksomheden skiftet navn til Autocentralen Støvring.

STØVRING: Den første august overtog Nils Fanøe, Nissan Støvring og ved den lejlighed skiftede virksomheden navn til Autocentralen Støvring. 

Autocentralen Støvring fortsætter på samme adresse, Buderupholmsvej 1 i det 500 m2 store topmoderne og ny renoverede værksted. 

Nils Fanøe er 27 år gammel og har det meste af sit liv interesseret sig for biler. Han startede som 13-årig i et fritidsjob indenfor branchen og senere tog han automekaniker uddannelsen. Som 20-årig blev han udlært og har siden arbejdet indenfor faget og har høstet en stor erfaring med mange forskellige bilmærker. 

Nils Fanøe vil fortsætte det høje serviceniveau i firmaet og er derfor glad for, at Torben Nielsen, der har over 36 år erfaring i branchen og har været ansat i 23 år hos Nissan Støvring, har valgt at fortsætte hos den nye indehaver. Sammen vil Nils og Torben udføre service af alle bilmærker, også i fabriksgarantiperioden, og for Nils Fanøe er det en selvfølge, at man altid får god service, hvor aftaler angående tid og pris overholdes. 

Som en ekstra service kan man aftale reparationer uden for normal åbningstid, altså om aftenen og i weekenden. 

Ved overtagelsen valgte Nils Fanøe også at indtræde i kædesamarbejdet Din Bilpartner, som er en landsdækkende kæde. Udover værkstedet tilbyder Autocentralen Støvring også køb og salg af brugte biler, samt autokommission. 

Nils Fanøe glæder sig til at tage imod såvel nye såvel som gamle kunder og man er altid velkommen til at kigge ind og få et uforpligtende tilbud.




e-max.it: your social media marketing partner