Anne Hedegaard til højre i den sort trøje. Hun ses her på 36. hul ved Landsfinalen i Junior Cup 2009.

Rold Skov Golfklub er stolt af, at Anne Hedegaard er blevet udtaget af Dansk Golf Union til Projekt Talent Piger 2009/2010. 

Der er fra hele Danmark udtaget 20 piger i alderen fra 12-16 år.

Formålet med DGU Talent Piger er at: Give pigerne mulighed for at møde ”ligesindede” og etablere netværk. Øge motivationen blandt pigerne således, at de fastholder interessen for golfspillet. Forbedre pigernes spillemæssige færdigheder. Gøre pigerne bedre rustet til en fremtidig elitegolfkarriere.

Det betyder, at Anne Hedegaard skal deltage i DGU træningssamlinger fem weekender, som strækker sig fra november 2009 til marts 2010. Efter endt ”uddannelse” skal talentgruppen som afslutning spille match mod talenterne fra Center Øst. Denne match spilles som “Solheim Cup”. Sidste år vandt Center Øst, som kan have pokalen stående indtil 2010. 

Måske kan Anne Hedegaard være med til at vinde pokalen tilbage til Center Syd.


e-max.it: your social media marketing partner