Kunderne i MENY Støvring kan over de næste 10 uger samle rabatter til forlystelser og oplevelser for hele familien, når de handler. Det sker med kampagnen Sjov på tur, som skyder i gang den 2. april.

Sjov på tur skydes i gang den 2. april.

STØVRING: Både mad og oplevelser er med til at samle familien. Meny sætter allerede fokus på familietid gennem gode fødevarer, og nu kan man også få rabat på populære, danske familieforlystelser, når man handler i din lokale Meny.
- Det er vigtigt for os at give hele familien en anderledes indkøbsoplevelse, når de handler i Meny og sikre, at den rækker langt videre end selve indkøbet. Derfor er jeg rigtig glad for og stolt af, at Meny nu er klar med en dansk verdenspremiere, som vores kunder ikke tidligere har set herhjemme. Vores gode kunder  får gennem Sjov på tur mulighed for at opnå rabat på blandt andet turpas til Bakken og billetter til Nordisk Film-biografer, fortæller købmand Hans Christensen, Meny Støvring.
I den nye samlekampagne får kunderne en Sjov på tur rabatkupon. Derudover vil udvalgte varer i kampagneperioden udløse rabatkuponer.
De attraktive rabatter omfatter, udover Bakken og Nordisk Film biografer, andre populære forlystelser som f.eks. Den Blå Planet, Fårup Sommerland, Kattergatcentret og BonBon-land.
Kampagnen løber indtil den 10. juni 2016, men rabatkuponerne kan indløses hele 2016, eller så længe forlystelserne har åbent.


e-max.it: your social media marketing partner